Lester Coaching & Kommunikation

Kommunikation kan være en udfordring og er det for de fleste, når det kommer til nære og vigtige relationer. Både gennem min uddannelse som konfliktløser og mine mange workshopdage i Ikkevoldelig Kommunikation er det blevet ganske klart for mig at der findes måder at tale på, som gør det muligt at finde løsninger, der møder begge parters behov og værdier ligeværdigt og respektfuldt.

Ikkevoldelig kommunikation er en proces med fokus på sproget, tankerne, behov og følelser, med det formål at højne kvaliteten af kontakten indad til og til andre mennesker. Når kontakten er der, så får vi lyst til at lede efter de løsninger, der på samme tid møder dine og mine behov. IVK er en proces der øger indlevelsesevnen (empati) og giver os forståelsen af hvorfor vi hver især handler som vi gør. Det bliver således nemmere at se det hele menneske i os selv og derfor også i andre.

Ikkevoldelig kommunikation er et alternativ til den vold der ligger gemt i det sprog vi lærer at tale fra vi er små af, et sprog der direkte former måden vi tænker på og som har vældig stor betydning for hvordan vi forholder os til os selv og andre igennem livet.

Det ordforråd vi i første omgang lærer, indeholder flere ord for hvad der er galt med andre og os selv, end ord der beskriver hvad der foregår i os i form af behov, værdier og reaktioner.

I uoverensstemmelser og konflikter har vi lært at udtrykke vores behov ved at kritisere, angribe, bedømme, vurdere og analysere modparten.

Vi er opdraget til at det ikke er helt ok at udtrykke vores behov og ønsker og værdier og det da slet ikke i orden at udtrykke hvad der egentligt foregår inden i os i form af følelser og reaktioner.

Men hvordan kan vi få det bedste i livet, hvis ikke det er ok at udtrykke det vi rent faktisk godt kunne tænke os. Hvordan kan vi få det bedste i livet, hvis vi ikke giver os selv lov til at udtrykke det liv der er inden i, hvordan vi har det. Selvfølgeligt i respekt og ligeværdighed i forhold til andre mennesker.

Har vi ikke alle sammen brug for f.eks. omsorg, nærhed, respekt, kontakt, afgrænsning, fællesskab, støtte, fysisk berøring, lethed, glæde, tillid?

Men hvordan skal de behov blive mødt hvis ikke vi har sprog for dem og kan tale om dem på en måde som  giver andre mennesker lyst til at imødekomme os.

I Ivk lærer vi at spørge om det vi gerne vil have på en måde så den anden har valget og mulighed for frivilligt og med glæde at berige vores liv ved at imødekomme vores anmodning. Da det er en anmodning og ikke et krav så vil vi være åbne overfor at den anden kan have noget for som er vigtigere for vedkommende end behovet for at bidrage til mit velbefindende. Og det er altid rart at få klarhed på hvad det kunne være. Hvilke behov af dine er det du tager vare på når du siger nej til mig. Altså hvad er Ja’et bag ved nejet.
Det kendetegner anmodninger at et nej er lige så velkomment som et ja.

Jeg har mødt mennesker der synes at det er egoistisk at have fokus på egen behov. Men jeg ved at enhver etikette, der bliver sat på mig er et udtryk for et underliggende behov. Og når jeg prøver at forbinde mig med den etikette, så gætter jeg på at det handler om tillid til at jeg har villigheden til at få mine behov mødt på måder der også bidrager til liv og velbefindende.